Klubnyheder

CHK søger træner til 4. damehold (Serie 2)

11. marts 2020, 12.30


Vil du være træner i klubben med Danmarks største dameafdeling? Så har du nu muligheden!

CHK søger en træner til vores 4. damehold, som spiller i Serie 2 fra næste sæson af (Sæson 2020/2021). Vi ser gerne, at du starter d. 14/4 eller hurtigst muligt derefter. Så kan du nemlig nå at være med til at planlægge hele vores sommertræning, der foregår i april, maj, juni og august.

Hvad forventer vi af dig?
Du behøver ikke at have alverdens trænererfaring, men vi forventer, at du har et godt kendskab til håndbolden som sport. Det vigtigste er, at du er engageret og dedikeret og har lyst til at indgå i et stærkt fællesskab, hvor trænere og sportschefen i klubben sparrer med hinanden på kryds og tværs. 

Du vil især komme til at sparre og planlægge træninger med 3. holdets træner, som du deler træningstid med.

Hvad tilbyder vi?
- Dit hold træner to gange om ugen med 3. holdet. Spillerne har også mulighed for at styrketræne i hallens eget styrkerum eller løbetræne på hallens udendørs løbebane efter træningen.

- Der er allerede en holdleder tilknyttet dit hold.

- Du vil blive tilbudt kurser gennem klubben.

- Du bliver træner i håndboldklubben med Danmarks største dameafdeling med ca. 150 damespillere. Der er dermed god mulighed for at udvikle sig og avancere på sigt.

- Klubben har et fantastisk sammenhold både på træner- og spillerniveau.

- Der bliver afholdt mange sociale arrangementer såsom julefrokost, vaffelturnering og "forfest" inden Grøn Koncert samt opstarts- og afslutningsfest.

Lyder det som noget for dig? Så kontakt vores sportschef Brian Nielsen på tlf. 50 57 15 62 eller email christiansbjerghk@gmail.com for at ansøge eller høre mere.

Vi glæder os til at høre fra dig!