Klubnyheder

Træn med på vores udendørs damehold (se video)

5. april 2021, 14.53

Hvis du overvejer at spille håndbold i Århus, men gerne lige vil pudse formen af først, så kom og vær med i CHK's udendørs træninger.


Mens vi venter på at komme ind i hallen (forhåbentlig d. 6. maj), giver nogle af vores damehold den gas på cykelbanen udenfor. Trænerne er kreative med øvelserne, så der er både konditionstræning, skadesforebyggende styrkeøvelser og leg med bold.


Der er træning hver tirsdag og torsdag, hvor 3.-4. holdet træner fra 18:00-19:00, mens 1.-2. holdet træner fra 19.30-21.00.

Vil du være med? Så kontakt sportschef Brian Nielsen på tlf. 50 57 15 62.